Om skolen / Hvem er vi?

Velkommen til Holmegaard Heldagsskole

Vi har fokus på elevernes unikke styrker og muligheder

På Holmegaard Heldagsskole anerkender vi, at der kan være forhindringer og omveje, når et barn eller en ung skal gennem uddannelsessystemet. Vi favner det hele menneske og ser altid potentialet i hver enkelt elev.

Hos os handler det ikke kun om at undervise - vi stræber efter at danne og uddanne hele mennesker, der kan navigere i eget liv. Vi arbejder i tæt samarbejde med centrale aktører fra barnets eller den unges hverdag, herunder familier, mentorer og støtte-kontaktpersoner, for at skabe en helhed mellem skole, hjem og fritid.

Tryghed, tillid og respekt er grundstenene i vores tilgang. Med en mentaliserende tilgang sikrer vi, at vores elever føler sig set, mødt og forstået. Vi fokuserer på at udvikle både sociale og faglige kompetencer, således at den enkelte elev kan opnå sin maksimale udvikling.

På Holmegaard Heldagsskole tror vi på, at hvert barn eller ung har unikke styrker og muligheder. Vores mission er at guide og støtte dem på deres rejse - ikke blot som elever, men som hele mennesker.

Velkommen til et skolemiljø, hvor alle er velkomne, og hvor hver enkelt elevs rejse er vigtig.

Velkommen til Holmegaard Heldagsskole.

Ronni Kongsted Jensen
Daglig leder

55 56 31 12
rj@holmegaardheldagsskole.dk

Kia Lundsgaard
Faglig leder og lærer

kl@holmegaardheldagsskole.dk

Vi er en skole, der favner og tilgodeser alle læringstyper

På Holmegaard Heldagsskole anerkender og værdsætter vi, at hver elev har sin unikke måde at lære på. Vi forstår, at læring ikke kun sker gennem bøger og traditionel undervisning, men også gennem oplevelser, bevægelse, og sansestimulering. Derfor er vores undervisningsmetoder skræddersyet til at imødekomme alle læringstyper.

Lejrture
Lejrture med fokus på social og faglig udvilking samt personlig indsigt

Eleverne tilbydes minimum to årlige lejrture. Disse ture er omhyggeligt planlagt med specifikke mål og formål inden for fem nøgleområder: relationsarbejde, dannelsesperspektiv, fysisk aktivitet, udvikling af selvværd, og faglig indsigt.

Mentalisering
Mentalisering er vores nøgle til elevernes personlige og følelsesmæssige udvikling

På Holmegaard Heldagsskole anvender vi mentaliseringsbaserede principper for at fremme en dybdegående personlig og følelsesmæssig udvikling hos vores elever. Vores fokus er på at forstå og anerkende elevernes mentale tilstande – og ikke mindst hvordan disse påvirker deres adfærd.

Ture ud af huset
Når omverdenen bringes ind i undervisningen bliver udsynet større.

Kombinationen af traditionel klasserumsundervisning og faglige ture ud af huset, mener vi, fremmer den individuelle elevs optimale læringsmuligheder. Vi ønsker at kombinere bøgernes faglige verden med den virkelige.