Om skolen / Antimobbestrategi og trivselsmålinger

Anti-mobbestrategi

På Holmegaard Heldagsskole har vi naturligvis nul tolerance, når det gælder mobning. Dette er både den fysiske og digitale mobning.

Det er mobning, når en eller flere personer regelmæssigt og over længere tid – eller gentagne gange på grov vis – udsætter en eller flere andre personer for krænkende handlinger, som vedkommende opfatter som sårende eller nedværdigende.

Vi har valgt at inddele vores anti-mobbestrategi i fire overordnede kategorier, hvor hver part spiller en central rolle i forbyggelsen af mobning.

Personalet

Mobning skal forebygges af samtlige medarbejdere på Holmegaard Heldagsskole. Det skal foregå gennem den generelle tilgang til og i samværet med eleverne i undervisningen og i sociale aktiviteter. Derudover skal pædagogerne i deres ugentlige samtaler med eleverne have fokus på mobning og sørge for at tage tingene i opløbet. På Holmegaard Heldagsskole er trivsel en naturlig del af behandlingsdelen, og man har fra skolens side udviklet “Trivsels-blomsten”, som er en slags tjek liste i forhold til at følge op på elevernes trivsel.

Hvis mobning alligevel opstår skal personalet kunne støtte op om behandling af problemet. Dette igennem samtale og mødeaktiviteter med det de involverede og deres pårørende.

Personalet vil igennem dagligdagen sørge for, at der er faglige og sociale aktiviteter, der underbygger bekæmpelse af mobning. Som udgangspunkt vil det blive som forlængelse af vores værdiregelsæt. Derudover vil vi sørge for at skabe aktiviteter i form af lejrture og almene ture ud af huset med henblik på faglighed, men i høj grad også med henblik på sammenhold og med det for øje at alle kan lære af alle.

Elever

Elever på Holmegaard Heldagsskole skal efter bedste evne overholde aftaler, værdiregelsæt og punkter fra egen behandlingsplan. Dette skal opnås i tæt samarbejde med skolens personale og hjemmet.

Alle elever på Holmegaard Heldagsskole har en behandlingsplan. Denne har bl.a. fokus på elevernes trivsel og sociale formåen. Eleverne vil på den måde hele tiden være i berøring med egen og andres trivsel. Hvis en elev alligevel er involveret i mobning vil denne komme i et forløb, hvor man i samarbejde med skolens personale og hjemmet til søge at løse problemet.

Forældre

Forældre, værger og opholdssteder har til opgave at følge op på den behandling, der foregår på skolen. Det skal foregå i tæt samspil med personalet på Holmegaard Heldagsskole, så der kommer en rød tråd i det, som eleven oplever. Udover den udvidede kontakt der er imellem hjemmet og pædagogens primær pædagog, vil der være mulighed for samarbejde på forældremøder, skole-hjem samtaler samt den jævnlige kontakt, der er mellem skole og hjem.

Ledelsen

Ledelsen kan som det første sørge for, at have en antimobbestrategi. Derudover skal ledelsen på Holmegaard Heldagsskole hele tiden have fingeren på pulsen i forhold til problematikken. Dette gøres ved at have løbende samtaler med personalet. I særlige tilfælde kan ledelsen have samtaler med elever og dennes pårørende.

Hvordan sikrer vi, at antimobbestrategien er synlig og kendt af alle?

Antimobbestrategien vil ligge tilgængeligt på skolens hjemmeside. Derudover informeres og indrages både personale og elever i udarbejdelsen af den.
Derudover er alle elever og forældre informeret, i forbindelse med deres opstart på skolen.

Hvad gør vi, hvis antimobbestrategien ikke overholdes?

Samtale med de involverede parter og deres primærpædagoger, vil være første skridt. Om nødvendigt kan ledelsen samt de involveredes pårørende indkaldes til møder, til drøftelse om fremtidige mål og aftaler.


Downloads af trivselsmålinger

2023-2024

0.-3. klasse4.-9. klasse


2022-2023

0.-3. klasse4.-9. klasse


2021-2022

0.-3. klasse4.-9. klasse

Vi er en skole, der favner og tilgodeser alle læringstyper

På Holmegaard Heldagsskole anerkender og værdsætter vi, at hver elev har sin unikke måde at lære på. Vi forstår, at læring ikke kun sker gennem bøger og traditionel undervisning, men også gennem oplevelser, bevægelse, og sansestimulering. Derfor er vores undervisningsmetoder skræddersyet til at imødekomme alle læringstyper.

Lejrture
Lejrture med fokus på social og faglig udvilking samt personlig indsigt

Eleverne tilbydes minimum to årlige lejrture. Disse ture er omhyggeligt planlagt med specifikke mål og formål inden for fem nøgleområder: relationsarbejde, dannelsesperspektiv, fysisk aktivitet, udvikling af selvværd, og faglig indsigt.

Mentalisering
Mentalisering er vores nøgle til elevernes personlige og følelsesmæssige udvikling

På Holmegaard Heldagsskole anvender vi mentaliseringsbaserede principper for at fremme en dybdegående personlig og følelsesmæssig udvikling hos vores elever. Vores fokus er på at forstå og anerkende elevernes mentale tilstande – og ikke mindst hvordan disse påvirker deres adfærd.

Ture ud af huset
Når omverdenen bringes ind i undervisningen bliver udsynet større.

Kombinationen af traditionel klasserumsundervisning og faglige ture ud af huset, mener vi, fremmer den individuelle elevs optimale læringsmuligheder. Vi ønsker at kombinere bøgernes faglige verden med den virkelige.