Behandling / Børnegrupper

Børnegrupper

Gennem refleksive samtaler i mindre grupper, ønsker vi, at eleverne bliver bevidste om egne styrker og handlemønstre, samt bliver bevidste om andres handlemønstre og baggrunde herfor.

Vi vil igennem frivilliggrupper i børneflokken skabe mere robuste og handlekraftige børn ved oplæg, dialog og samtale. Vi ønsker, at børnene gennem samtale i, af os, udvalgte emner, styrkes i selvværd og får fokus på egne og andres værdier, styrker og svagheder, for derigennem at klædes på til at mestre egne problemstillinger på bedste vis.

Fokus vil primært være elever på mellemtrinnet og tidlig udskoling, men vil også kunne inkludere de ældre udskolingselever, hvis det vurderes relevant.

Eleverne kan for eksempel sammensættes i grupper ud fra enten emner, egen historik, mål, fælles problemstillinger eller direkte modsætninger. De vil derfor også kunne sammensættes på tværs af hold. Fokus vil være, at de går derfra klogere på dem selv og andre. At de går derfra stærkere i at se sig selv udefra og andre indefra.

Emner i gruppen kan være:

  • Mobning
  • Fællesskab
  • Motion
  • Søvn
  • Sengetider
  • Sociale medier/deling af video
  • Stærke sider hos hinanden
  • Hvem er jeg? - Hvem er du?

Forløbene er planlagt til at strække sig over seks uger, herefter er der evaluering.

Vi er en skole, der favner og tilgodeser alle læringstyper

På Holmegaard Heldagsskole anerkender og værdsætter vi, at hver elev har sin unikke måde at lære på. Vi forstår, at læring ikke kun sker gennem bøger og traditionel undervisning, men også gennem oplevelser, bevægelse, og sansestimulering. Derfor er vores undervisningsmetoder skræddersyet til at imødekomme alle læringstyper.

Lejrture
Lejrture med fokus på social og faglig udvilking samt personlig indsigt

Eleverne tilbydes minimum to årlige lejrture. Disse ture er omhyggeligt planlagt med specifikke mål og formål inden for fem nøgleområder: relationsarbejde, dannelsesperspektiv, fysisk aktivitet, udvikling af selvværd, og faglig indsigt.

Mentalisering
Mentalisering er vores nøgle til elevernes personlige og følelsesmæssige udvikling

På Holmegaard Heldagsskole anvender vi mentaliseringsbaserede principper for at fremme en dybdegående personlig og følelsesmæssig udvikling hos vores elever. Vores fokus er på at forstå og anerkende elevernes mentale tilstande – og ikke mindst hvordan disse påvirker deres adfærd.

Ture ud af huset
Når omverdenen bringes ind i undervisningen bliver udsynet større.

Kombinationen af traditionel klasserumsundervisning og faglige ture ud af huset, mener vi, fremmer den individuelle elevs optimale læringsmuligheder. Vi ønsker at kombinere bøgernes faglige verden med den virkelige.